Tilbage til start
Tid og Rum
Tag en glat kugle. Se på arealet af den 2dimensionale overflade. Hvis der laves enbule på denne overflade bliver overfladen større. Hvis hele Kuglen gøres større bliver der mere areal af overfladen: overfladen er forøget over det hele.
Hvis man laver en bule på en plan overflade, benytter man en dimension mere. Hvis man afen eller anden grund ikke kan registrere denne ekstra dimension, vil man, hvis man iagttager en bevægelse på denne overflade, se bevægelsen foregå langsommere.
(Tænk f.eks. en enøjet person, der kikker ned fra et tårn og iagttager biler, der kører over en bakke lige nedenfor. Han kan ikke se bakken.)
Tænk på et rum med 3 dimensioner. Hvis der skal laves "buler" i dette rum, skal der benyttes en dimension mere. En slags tæthedsdimension.
Ligesom kugleoverfladens arealbegrænsning er overalt på overfladen, sådan skal universets grænser findes overalt.
Eksisterer: findes nu iflg. vore sanser og vor bevidsthed.
Hændelsesmulighedbestår af:
1) Den tidsmæssige: Nuet, som er den varighed hvori alt eksisterer.
Nuet gælder for alt samtidigt, f.eks. for hele det nu eksisterende univers. Kosmisk nu; som også gælder for bevægede legemer. Nuet er ikke et tids-Punkt, hvis det var,- kunne intet nå at ske.
2) Den pladsmæssige: dimensionsrummet, hvori alle udstrækninger eksisterer.
Vor afgrænsede univers er en del af det uendelige dimensionsrum. Vor univers har mindst 3 pladsdimensioner.
Hændelsesfront: "Forkanten af historien".
Historie: Har eksisteret. Eksisterer ikke.
Fremtid: Har aldrig eksisteret. Eksisterer ikke.
Alt, som eksisterer findes i hændelsesfronten samtidigt.
I vor opfattelse af nuet er dets varighed ca. 1 sekund. Et blad, der vipper i vinden ser vi som bevægelse af bladet.
Hvis et væsen havde en meget langsom opfattelse, ville man kunne forestille sig at det ville kunne se årstidernes skiften som bevægelse.
Hvis opfattelsen til gengæld var meget hurtig, ville det ikke se føromtalte blad bevæge sig. Ligesom vi heller ikke opfatter timeviserens drejning på urskiven som bevægelse.
Hvis nuet gøres til et tidspunkt kan intet ske.
Tænk så en lodret flade. Inden i fladen findes alle hændelser.
Fladen er hændelsesfronten. Varigheden af nuet giver fladen en tykkelse.
Denne tykkelse angiver også den største udstrækning der findes.
Både store varigheder og afstande er dannet af vor hukommelse og erfaring. F.eks. når vi kører bil, forestiller vi os automatisk, hvor vi vil være om et øjeblik, selvom situationen ikke eksisterer. Det foregår automatisk på "forventet efterbevilling".
Menneskets opfattelse af nuet er lidt forskudt, således at alt vi oplever kan siges at være historie, og vi kan i princippet aldrig nå at påvirke det som eksisterer iflg. vore sanser og bevidsthed.
Ballerup – 1985
Georg Skærbye Petersen