Samlet overblik over random walk udfordringens indhold


This in English

Nederst er der simuleringsgrafik

Tyngdekraftens natur




Hvad der er ufordøjeligt stof for nogle, kan være rent guf for andre..

Georgs postulater:

Rummet består af kvantefluktuationer
Rummets 3 dimensioner skal tilføjes en tæthedsfaktor.
Bevægelse af masseobjekter sker ved forskydning.
Tid er et begreb.
Tyngdekraft "g" opstår ved tilfældige bevægelser.
Alt fysisk består af kvantefluktuationer.
Der er sammenhæng mellem gravitation og rummets ekspansion.


----

Her er Vakuumet, Space, Æther og Rum den samme ting.
Vores rum opfattes af os i 3 dimensioner, det virkelige har en ekstra tæthedsangivelse på hver af de 3 dimensioner.

Hvis rummet ikke er et fysisk afstandsgivende medium, vil alting ligge helt tæt. (noget i den stil, mente de gamle grækere også)

Der er to måder objekter kan bevæge sig på, enten selvudbredede og ingen max-hastighed. - Sådan så man tidligere på hastigheder. -
- Eller udbredende i et medium med max-hastighed afhængig af mediets beskaffenhed. I det fysiske univers, er det altid den sidste, der gælder.

Hændelser, der sker på kvanteniveau, kan vi ikke observere og (næsten) kun gisne om.
Der foregår det med nærmest ufattelige hastigheder og med nærmest ufattelige små "udsving" .

Kvante fluktuationernes frekvens angiver lysets hastighed C.
(hvordan? )

Det mindste vi kan måle er i størrelsesordenen 10-12 m.
Diameteren af et atom er estimeret til omkring 10-10 m og af atomkernen 10-14 m og elektronerne <10-18 m.

Planck-tid (5,39 × 10-44 sekund) er den tid det tager for lys (300.000 km/s) at bevæge sig én Planck-længde (1,6 × 10-35 meter).

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Quantum_fluctuation

Det Kosmologiske Princip: at universet er homogent og isotropt holder ikke. (But mathematicians like it)

Universet er ikke homogent, det ser bare umiddelbart sådan ud.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Gravitational_lens

Det består af kvantefluktuationer.
Det gør masse-objekter også.
Vi kan kun se masse-objekter.
Jeg vil herefter kalde kvantefluktuationer for flips (flip/floppere )
Alt består af Flips

Vakuummet bevæger sig ikke, men masse-objekter bliver påvirket så de forskyder sig igennem vakuummet.
Vakuummet bevæger sig ikke, men fordeler sig hele tiden i omgivelserne.
Det fluktuerer, så det hele tiden er en ny udgave.
(Og tilstande bliver overført. (medfører årsag og virkning)).
De gamle spekulationer omkring jordens bevægelse i aetheren er derfor ikke relevante.

Afstand består af et antal flips. Der går x antal flips på en meter. (hvor mange? )
Der, hvor det er "tættest", "set" udefra (hvis man kunne), er der mest plads.
Man kunne sige at en bestemt type masse-objekt, "fylder" x antal flips.

Når et masseobjekt "slippes løs i rummet", er det flipsenes tilfældige, ultra hurtige små skub, der afgør bevægelsens hastighed og retning. Og retningen med mest plads er den mest sandsynlige.

Når lys passerer igennem et "tæt" vakuum er det længere tid om passagen. (kun set udefra)
Igen, lyset kan passere forbi (udenom) et sort hul og vi vil se det passere på meget mindre tid end hvis det skulle tage vejen igennem. (ok, det kan det jo ikke)
At et sort hul beskrives som en singularitet er absurd.
Og der findes ikke punktlignende masseobjekter.


Rummet er som en meget bastant, friktionsløs ikke synlig gele, hvori de transversale elektromagnetiske lysbølger udbreder sig.
(Lorentz mf. omkring 1900).
Som lyset(fotonerne) forskyder sig i.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Luminiferous_aether

https://www.encyclopedia.com/science/science-magazines/historic-dispute-space-filled-medium-known-aether

Rummet er ikke friktionsfrit i normal forstand, men pga. flipsenes ultrakorte liv. Og mærkbar modstand indfinder sig først ved enorme hastigheder. Fluktuations "hastigheden"/frekvensen kan selvfølgelig ikke overskrides.

Fra et udgangspunkt er der altid præcis 360 grader at vælge imellem. At en grad så i virkeligheden har mere plads betyder at sandsynligheden er større for et retningsvalg. (i gennemsnit, altid i gennemsnit! )
Forskydning af et masseobjekt stopper først, når det møder et andet masseobjekt.?
Hvorfor er det "tættere" vakuum omkring vores planet stabilt? ("gravitations-feltet")

Der sker kvantefluktuationsforøgelse også (især) fra masse-objekter. (der jo indeholder forholdsvis flere flips)
En gang imellem bliver 2 kvantefluktuationer til 3.(hvor ofte? )
Fluktuationer kan danne en ekstra? Under de rigtige omstændigheder. (hvilke omstændigheder? )

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Hubble%27s_law

Hubble konstanten, som er ca 70 (km/s)/Mpc (3.09E+22 m)
- Viser at vi ikke kan måle rumudvidelsen i solsystemets omegn.

Gravitationskonstanten G er 6.674×10-11 m3 ·kg-1 ·s-2
Altså en meget lille tyngdepåvirkning pr. kg.
Det antyder at der må være nye flips omkring massen på et kg. "Så flips tætheden er lidt større"
(hele tiden) Hvor mange? Breder (fordeler) de sig derefter videre ud i vakuummet?

Udbredningen af nye flips kan ikke ske hurtigere end hastigheden C. (som er bestemt ved fluktuationernes "frekvens" (middelfrekvens?)

Hvis afstandene (flips) er enorme nok, sker der et lokalt kollaps pga. C.
(Det Store Bum)
I dette kollaps dannes der nye masse-objekter. Der består af kvantefluktuationer. (flips)

Masse-objekter flyttes ved forskydning i vakuummet. På kvanteniveau.
Det er helt andre scenarier end vi umiddelbart kan forestille os.

Elektrisk : Vakuum permittivitet e0 = 8,854·10-12 F/m.
Magnetisk: Vakuum permeabilitet µ0 = 10-07 H/m.
Vakuumværdierne af permittivitet e0, permeabilitet µ0 og lyshastighed C er indbyrdes forbundne, idet e0µ0 = 1/c2 .)

Og med hastigheder, der er næsten er ubegribelige.

Prøv at forestille dig antallet af kvantehændelser, der sker på et sekund.
Prøv så at forestille dig det antal sekunder, som er gået siden Big Bang for mere end 13 miliader år siden.(4,3+17sek.)
Hvis hver kvantehændelserne skulle have en varighed af 1 sekund, så skal der bruges mange flere sekunder..


Inerti

Når alle "dipolerne" i masse-objekterne skal rettes ind til en ændret retning/hastighed kræver det energi og det er inerti.
(Hvis du vil ændre et gyroskops stilling kræver det energi.)


Tid

Tid er et begreb, som kun væsener med hukommelse kan benytte sig af. Naturen har ingen.

Billeder/indtryk som vi opfatter, vil altid blive gemt sekventielt i vores hukommelse. Evolutionen har arrangeret det på denne måde. "Tidens pil" peger kun i een retning.
Nutiden kan vi aldrig observere. Det vi ser er altid fra fortiden.
Vi kan ikke påvirke nutiden, kun den nære fremtid.


Samtidighed..

Lad os sige, at det tager lyset 1 sek. at nå månen..

2 ure synkroniseres: UrA og UrB.
PersonA beholder UrA på jorden.
PersonB rejser med UrB til månen.

Hvis personA observerer UrB på rejsen, vil personA se at UrB taber mere og mere..
Når PersonA ser urB på månen, ses at urB går 1 sek. for langsomt. (på grund af afstanden)
Når PersonB ser urA på jorden, ses at urA går 1 sek. for langsomt. (på grund af afstanden)


PersonB rejser med UrB tilbage til jorden.

Hvis personA observerer UrB på rejsen, vil personA se at UrB taber mindre og mindre..
Når PersonB er tilbage på jorden, ses at UrB viser det samme som UrA.

- Selvfølgelig er samtidighed relativ, når lyset har en hastighed.

Det har ikke noget med det fysiske ur at gøre.

--


Nutid..

- Men først er der vel enighed om, at kun nutiden findes og fortid og fremtid ikke gør.
Og at nutiden er en timeslice på en meget lille milimy_tid..
Hvordan i alverden kan det lade sig gøre, at både vi og meget fjerne galakser rent fysisk optræder i den samme tidsslice. - Samtidigt!?

Er det mærkeligt?

--

Reel universel samtidighed må være en fysisk sandhed, selvom Einstein "påviste at universel synkronisering ikke er mulig".

Newton sagde: "absolut tid flyder jævnt af sted.."
Tiden flyder ingen steder. - Kun i vores bevidsthed.

Ved efterkalkulation og sammenligning af steders nutid kan samtidighed jo ret nemt(simpelt) eftervises, når man kender afstanden.

Der, hvor du kan komme hen, er der samtidighed! (ellers ville du jo ikke kunne ses andre steder fra)
At ure set fra afstand viser forskellige "tider/klokkeslæt" fortæller intet om fysisk samtidighed.

--

Hvordan i alverden kan det lade sig gøre, at både vi og meget fjerne galakser rent fysisk optræder i den samme tidsslice. - Samtidigt!?

Spørgsmålet er forkert..

Det bør istedet være: Hvorfor er der et dynamisk univers, der består af en samling kvantefluktuationer? Og som representerer både vores 3 dim. rum og og vores vores nutid..


Måske er det af nødvendighed "intet kan ikke eksistere altid" ?

--

Noget helt andet..

RT: "Lysets hastighed er den samme i alle initialsystemer".

Det udsagn holder kun i et tomt univers..

Problemet er, at en filosofisk konstruktion, et tomt univers ikke eksisterer fysisk!

Prøv en gang at betragte en stjernehimmel en mørk nat.. Der er ikke et kaos af himmellegemer, der farer afsted med alle mulige hastigheder.

Hvis man hænger et svingende pendul op i en friktionsløs opstilling, vil det efterhånden stoppe bevægelsen.

Ligeledes med et bevæget legeme i det tomme rum.

Engang vil man finde det, man kan kalde universel middeltid, som man så vil kunne kalibrere tidsmålere med.


--

Gravitionel tidsdistilation..

Når der er et tyngdefelt omkring jorden, svarer det til, at rummet er lidt tættere. Altså har længere afstand..

Hvis du på afstand betragter en meterstok på jorden og blinker med en lyskilde fra den ene ende til den anden, vil det (set udefra ) se ud om lyset er forsinket, når det rammer den anden ende af den faste stok.

--





Først?
Så blev der mere og mere rum. (/vakuum)
Og når udvidelses hastigheden (dannelse af nye flips) nærmede sig C, skete et kollaps, hvori masse-objekter dannedes. Som mikrosmå "sorte huller".(masseobjekter, som består af flips og med flere dimensioner)
Sorte huller "opløses" når "tætheden" af flips omkring dem, er det samme som indenfor.

Kun en del af rummet blev til masseobjekter.

Hvis vi vil teste forskellige hændelser i vakuummet, kan Georgs random funktion (3d med drift) benyttes til at finde den sandsynlige tid for en given afstand: e(1/3) * f(2/3) * 3(1/2)
(Fundet ved utallige simuleringer. Er en matematisk model mulig?? Se f85challchd.php)

Hvor e er elementer i en gruppe og f er afstand og g er "0".
(I øvrigt findes der ikke steder, hvor g er præcis 0.)

Det viser sig, at der er en acceleration også ved "0" g. (pga. drift. Væk fra udgangspunktet..)
Random-programmet viser, hvordan g opstår ved tilfældige bevægelser/fluktuationer i vakuummet.
I starten af tyngdebevægelsen er den "yderst lille"; det er en meget lille "tiltrækning" der bliver accelereret. Og kun baseret på fluktuationernes tilfældige, ultra hurtige små skub i et lidt u-homogent rum.


"0"g accelerationen kan være medvirkende til en del af de kosmiske partiklers hastigheder.

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Kosmisk_str%C3%A5ling

Forestil dig en partikel med en rød prik på, sluppet fri med hastighed 0 i rummet (i stor afstand fra jordens tyngdefelt) og millioner af år senere ramle ind i jordens atmosfære som en kosmisk partikel med en rød prik på. Hvor kommer hastighedsforøgelsen fra - (energien fra - )


Plancks konstant h = 6.626176 x 10-34 joule-seconds, hvilket er energien af en foton med E = hv. Hvor v er frekvensen.
Vi har at gøre med ekstremt små energier og ekstremt høje hastigheder.
(Det røde lys fra en standarddiode topper omkring en bølgelængde på 660 nanometer i luft. Det svarer til en frekvens på 454 terahertz (THz, tera = 10+12 ) eller 454.000 milliarder svingninger i sekundet.)
Man kunne formode, at selv om fotonerne har samme/ens "energi", så er det størrelsen, der angiver fotoner pr. sekund. (v)

Fotoner flytter sig med fluktuations frekvensens hastighed.
Masseobjekter skal først opstartes med tilført energi så alle dipolerne ( og deres flips) rettes til, derefter fortsætter de i princippet med samme hastighed og retning indtil de møder andre masseobjekter. (De kan ændre/forøge hastigheden via Flips-påvirkninger.)

Når der dannes flere fluktuationer, dannes der mere plads og det opfattes som rummet udvider sig. Men der er ingen selvstændig bevægelse af masseobjekter. (galakser)
(En observeret rødforskydning kan også skyldes at rummet var mindre "tæt" på udsendelses tidspunktet)

Kvante fluktuationer, flips
Er plads.
Hvis der er flere flips, er der mere plads.
Flips interaktiverer, så der engang imellem dannes nye.
Der er mange flere flips i masseobjekter end i det tilstødende rum.
Flips vil udbrede sig med mindre end C i hastighed og udligne forskelle i koncentration.

Masseobjekter vil hele tiden danne nye flips, så der er en konstant forøgelse af flips omkring dem. Det aftager med 1/r? (men den indbyrdes afstand 1/r2 ? ) .
Det medfører en større sandsynlighed for at masseobjekter vil forskyde sig hen imod den større plads. "Det tættere rum"

Gravitation

Og så har vi g.


--
Kan vi finde ud af hvad rum er?

Rummets tæthed; afstandenes længdeindhold; længden af en længde; rummets krumning; -- det lyder da gakket..

Lad os prøve at tage udgangspunkt i at rummet består af kvantefluktationer. Og at disse fluktuerer over 10^50 gange i sekundet.
Det vil også sige at der foregår utroligt mange interaktioner per sek. - som vi i virkeligheden overhovedet ikke kan fatte - det er nok den største udfordring. Det er ikke alene tusindvis af milliarder eller billioner hændelser pr sekund, det er mange flere..

Kan vi finde ud af hvad rum er?
Det er der, hvor et masseobjekt kan befinde sig.
Når al bevægelse kun kan lade sig gøre ved forskydning (som en bold, der bevæges på en digitalskærm), så må der findes noget at forskyde sig hen i, i forvejen.
Nu har en kvantefluktation ikke en fast størrelse.? Så set udefra (hvis man kan) kan der være flere eller færre på et udefra defineret mål. Og det svarer lidt til en krumning i rummet som også svarer til en krumning (bakke) på en kugleoverflade. Set ovenfra er hastigheden (hen over bakken) nedsat.

Så rum består af kvantefluktationer - uden dem: ingen plads til noget.

Så plads er en fysisk størrelse, selvfølgelig.

--
En helt anden sag er - findes der fysiske love som udgangspunkt?
Sikkert kun dem som en tilfældig kvantefluktation adlyder..
Ingen .. men rene tilfældigheder kan alligevel udrette mange ting..

En fluktation er først i een tilstand og så i en anden tilstand - ikke nødvendigvis i to lige store dele.
Det afhænger vel af de omgivende fluktationer tæt på..

Det er ikke en partikel-/antipartikel hændelse - da selve partiklerne består af fluktationer..
Hvis et masse objekt skal forskyde sig (flytte sig) skal alle delene (de fluktationer de består af ) rykke sig i en retning og det foregår i samme retning og med samme hastighed som den sidste forskydning. (og husk.. der er masser af tid)
Og da masseobjekter er opbygget med deres egne lokale dimensioner, så bliver der mulighed for alle vores naturlove.

Fremtiden?
Da der bliver mere og mere rum (flips), vil tætheden af universet forøges (og dermed også forøgelse af afstande ;-)) - indtil et nyt kollaps indtræder p.g.a. C og et nyt højere niveau af universet vil opstå, med dets tilhørende nye natur-/fysiske love..

..
Mht. det meget omtalte Dobbeltspalte-eksperiment, kan det vel ikke komme bag på nogen, at det kun er en meget lille del af de afsendte elektroner/fotoner, der rammer modtagerskærmen og giver et punktbillede efter at have interfereret, resten bliver omsat som varme.
Man kan ikke sende en enkelt elektron eller foton afsted!

Og at blande klassisk fysik sammen med en mere virkelighedstro fysik vil virke uklar.
..
Matematik kan vise/bevise mange "virkeligheder".

Måske kan dette benyttes som inspiration..

Mvh.
Georg


Evt. Kommentarer kan sendes til ggs@skaerbye.com (skriv Random i Emnefelt)

Hvis du vil hente (til Windows pc) simulations-programmet med random walk 3d til tidsberegning af afstande og med forskellig g,
så kan det hentes via dette link:

Group Rnd

Der er billeder af de forskellige funktioner.
Hvis din udbyder/Tech Giants/browser/security ikke lader dig hente/udføre det, kan du sende en e-mail, så kan vi klare det med posten.. ..

Evolutionen har indtil videre ikke helt formet mennesket til at løse tilværelsens mysterier, men til at klare hverdagens strabadser.
Og det, der sker på vores niveau, er næsten ufattelig meget langsommere end der, hvor "tilværelsen" opstår/foregår.
Bevæg din arm frem og tilbage og der er ca 3 x 10+26 atomer med alle deres subatomare dele (du kan mærke det), der bliver ensrettes ad flere omgange.
Varigheden af en fluktuation er mindre end plancktiden på 5,39 × 10-44 sekund.

"Plancks enheder er helt uden forhold til hverdagens fysik. Hans længde enhed er f.eks. 1,61 x 10-33 centimeter. Dette er 21 størrelsesordener af 10 mindre end en atomkernes diameter. Den har omtrent samme forhold til atomare størrelser, som størrelsen af et menneske har til vor galakses! Planck enheden for tid er endnu mere fantastisk: 5,36 x 10-44 sekund."


Fysiske tilstande, der er svære/umulige at bevise er ikke nødvendigvis usande.

(Er det tid for et paradigmeskift.? )

...